top of page

Rent praktisk

Når vi har aftalt lejemålet endeligt, mailer vi dig et kontonummer, hvor du indsætter lejen. Når beløbet er registreret som indgået på kontoen, er sagen ok. Vi sørger derefter for, at du får en nøgle. Samtidig får du også et info ark med praktiske oplysninger vedr. vand, varme m.m.

 

Der er vaskemaskine i udhuset, og en cykel til fri afbenyttelse i garagen. Bliver plænen for langhåret efter jeres smag, må I selv i gang med plæneklipperen.

 

Lejen omfatter al forbrug (varme, el og vand) samt dyner og hovedpuder. Bemærk: I skal selv have sengetøj viskestykker, karklude, håndklæder, vaskepulver og toiletpapir med. Grillen står i garagen.

I skal gøre huset rent, inden I forlader det. Der er støvsuger, koste, spand, klude m.m. i skabet i entreen.

 

Opvarmning

Huset har varmepumpe, som styres med en fjernbetjening, der ligner en TV-fjernbetjening. Den ligger på spisebordet tæt på varmepumpen, der hænger på væggen. Er det koldt så sæt temperatur til fx 24 grader. Skrue ned til 12 grader, når I forlader huset. Lad dørene stå åbne, så varmen kan cirkulere.

 

 

Der er derudover brændeovn i stuen, som nemt kan varme både dagligstue og spisestue op. Køb brændebriketter på Kirkevej 20, hvor du bare går ind, henter briketterne og lægger penge i syltetøjsglasset. 4 poser for en hund.

 

Undgå så vidt muligt at tænde radiatorerne!!!

 

TV

Der er nyt SmartTV men ikke nogen antennetilslutning. Dvs. du skal have din egen computer/iPad med, og den skal have HDMI. Der ligger HDMI-stik samt lang ledning, så man kan koble direkte fra router (i spisestuen).

 

Huset har eget hotspot, der forbinder til dit device (iPad fungerer godt), når du kommer ind af døren. Herfra bliver du ledt videre til Ø-net, hvor du kan købe internetadgang med det samme og derefter adgang til live-streaming hos de forskellige kanaler.

 

Bemærk: Vi kan IKKE garantere, at du kan se VM-fodbold, Tour de France eller Alfons Åberg uden problemer. Men Ø-net plejer at fungere upåklageligt.

 

Og så er der vel bare tilbage at ønske jer en rigtig god tid på Strynø! Der er noget dybt fascinerende ved de små øer, og vi håber, I må opdage, hvad det er.

bottom of page